• Holdtype

  • Yin yoga

    Yin yoga består af en række udstrækkende statiske øvelser og pranayama (vejrtrækningsøvelser). Formålet med denne time er at maksimere og optimere kroppens smidighed og cirkulation, øge dit velvære og styrke og balancere dit nervesystem.

    Igennem en Yin yoga praksis når vi helt ned i det dybe bindevæv, som bl.a. omgiver leddene og musklerne. Vi stimulerer cirkulationen af væske og energi hertil, så der opnås større smidighed og lethed i kroppen, og dette hjælper samtidig på udskillelsen af affaldsstoffer og giver os mere energi. 

    Passer til alle aldre og konditionsniveauer.

  • Kundalini yoga

    Kundalini yoga er en intens fysisk og bevidsthedsskabende yogapraksis, som med en bestemt sekvens af fysiske øvelser, åndedrætsteknikker og meditationsøvelser formår at komme helt ud i krogene af vores fysiske krop og bevidsthed.

    Kundalini betyder 'livskraft', og det er netop den indre energi, vi arbejder med, som forplanter sig i en umiddelbar virkning i den fysiske krop og i et større mentalt overskud. Kundalini yoga giver dig en smidig og stærk krop og fylder din energitank godt op, så du med større lethed og ynde kan klare og håndtere hverdagens udfordringer.

    Kundalini yoga bygger på øvelser/stillinger fra Hatha yoga, der er stykket sammen i en harmonisk rækkefølge, kaldet kriya. En kriya er en strukturet sekvens af fysiske øvelser kombineret med åndedrætsteknikker, som arbejder fokuseret med bestemte områder af kroppen. Timen afsluttes med dyb afspænding og meditation.

    Kundalini yoga har sin oprindelse i USA, hvor det er en utrolig efterspurgt yogaform. I Danmark og i Sverige er Kundalini yoga en af de hurtigst voksende yogaformer.

    Passer til alle aldre og konditionsniveauer.

  • Hatha yoga

    Hatha yoga er moderen af al slags yoga og kombinerer klassiske yogastillinger/øvelser (asanas) med åndedrættet med det formål at udstrække, styrke, smidiggøre kroppen og bringe ro og fokus til sindet.

    Hatha betyder balance og inkorporerer den aktive energi og den mere rolige og groundende energi. Hatha yoga skaber overskud og rummelighed i krop og sind og arbejder med at øge kropsbevidsthed og styrke samt balancere nervesystemet. Tempoet er roligt, og vi bevæger os langsomt med fokus og intention igennem stillingerne. Hatha yoga er for både begyndere og øvede.

     

  • Privatyoga

    Er du interesseret i at dykke dybere ned i yogaens helende, forebyggende og transformerende virkninger? Eller ønsker du et forspring på en helt ny yogapraksis eller måske udvide din allerede eksisterende yogapraksis? Uanset hvad, der er din intention, så foregår 1-1 yogasessionerne på dine præmisser og med dit specifikke behov og mål for øje. Yoga hjælper på sportskader, og lindrer og afhjælper f.eks. slidgigt, migræne, piskesmæld og andre fysiske ubalancer. Yoga bruges også i udbredt grad som et effektivt behandlingsværktøj for stress, depression og angst.

    Kontakt os for at aftale nærmere.

     

  • Morgenyoga

  • Kickstart din weekend med denne dejlige morgensession som giver dig energi og velvære til din dag og weekend. En perfekt tonic til krop og sjæl med udstrækkende øvelser, blidt yogaflow og pranayama (åndedrætsøvelser). Vi runder af men en kort afspænding.