• Børneyoga-instruktør

    Yoga har længe været anerkendt som et effektivt værktøj til at reducere stress og give øget livskvalitet hos voksne. Vi er først for nyligt begyndt at forstå, hvor fantastisk yoga er i bestræbelsen på at skabe ro hos børn, give dem øget selvværd, kropsbevidsthed og ikke mindst gøre dem klogere på sig selv og deres relationer til andre mennesker og verden omkring dem.

    Mandala Yoga tilbyder nu en to dages intensiv uddannelse, som forsyner dig med en god og brugbar værktøjskasse som børneyoga-instruktør for børn fra 3-12 års alderen.

    Fakta om børneyoga:

    • Børneyoga er en sjov, læringsfuld og ikke konkurrencepræget aktivitetsform, som bidrager til større kropsbevidsthed, ro og balance hos barnet.
    • Børneyoga arbejder med at udvikle sanserne igennem øvelser med åndedrættet, yogaøvelser og visualiseringsøvelser. Børneyoga udfordrer og styrker barnets motoriske færdigheder.
    • Børneyoga giver barnet mulighed for midlertidigt at skrue ned for sanseindtryk og larm og blot være nærværende i egen krop og egne sanser.
    • Børneyoga giver barnet en oplevelse af sin indre verden ved hjælp af afspænding, meditation og mindfulness.
    • Børneyoga giver barnet mulighed for at fordybe sig i nuet og sine tanker.

    Som deltager på børneyoga-instruktøruddannelsen er det absolut ikke et krav, at du i forvejen har kendskab til yoga. Hvis du har lyst, kan du altid efterfølgende begynde en yogapraksis for at bygge videre på din viden fra dette forløb.

    På denne uddannelse får du inspiration og praktiske redskaber til at opbygge og undervise en børneyoga-session.

    Følgende punkter vil blive gennemgået på uddannelsen:

    • Yoga i teori og praksis
    • Yoga-anatomi
    • Lær at strukturere en aldersspecifik børneyoga-session
    • Inspiration til hjælpeværktøjer for dig som underviser
    • Åndedrætsteknikker og -øvelser, Mindfulness, meditation og afspænding for børn
    • Kreative yogaøvelser og historiefortælling
    • Yogalege og yogaøvelser tilpasset aldersgruppen
    • Gennemgang af forskellige emner og indgangsvinkler til en yogatime
    • Forberedelse af dig som underviser

    Ud over den praktiske undervisning der i forvejen er pakket med brugbare råd og fysisk praksis, får du som deltager på uddannelsen udleveret et unikt og værdifuldt materialesæt med færdige og fuldstændigt køreklare yoga-sessioner med børn, så du kan starte med at undervise med det samme.

    Hvem henvender uddannelsen sig til?

    Alle som har en interesse for yoga og lyst til at lære at undervise og lave yoga i børnehøjde!

    • Ideelt for pædagoger og andet fagpersonale, som arbejder med børn til hverdag. Børneyoga understøtter læreplanerne og giver børnene læring på en sjov, kreativ og hjertelig/inkluderende måde.
    • Lærere, der gerne vil have inspiration og konkrete værktøjer til at øge elevernes koncentrationsevne og skabe ro og harmoni i klassen og i deres undervisning. Samt f.eks. idrætslærere der gerne vil inddrage yoga og mindfulness i deres undervisning.
    • Forældre, der ønsker at få inspiration fra yogaens verden til at være aktiv og kreativ med sine børn på en anerkendende, sjov og sjælfuld måde. Herudover får man ideer og konkrete redskaber til at skabe ro og harmoni for sit barn i hverdagen.
    • Yogalærere, der ønsker at starte et børneyogahold.

    Datoer, tidspunkt og lokation for uddannelsen

    København og Nordsjælland

     21. - 22. september 2019 (begge dage inklusive, kl. 8.30 -17.00)

    Lyngebækgårds Allé 6, 1. sal, 2990 Nivå

    Pris

    Pris: 3195 kr. 

    Inkluderet i prisen er servering af kaffe, the og snacks undervejs. Frokost sørger man selv for.

    Din tilmelding er bindende. 

    Betal med afdrag

    Du har mulighed for at afdrage på kursusgebyret i tre rater. Skriv en mail til info@mandalayoga.dk hvis du ønsker at benytte dig af denne mulighed.

    Tilmelding

    Der er begrænsede antal pladser på uddannelsen, så det er først-til-mølle princippet, der gælder.

    Som privatperson, send en e-mail til info@mandalayoga.dk med din tilmelding der indeholder dine kontaktoplysninger, og angiv venligst hvilken dato, du vil tilmeldes, eller kontakt os telefonisk på telefon 28 97 25 35.

    For institutioner og virksomheder

    Send venligst en e-mail til info@mandalayoga.dk med din tilmelding. Mailen skal indeholde:

    Kontaktoplysninger på deltager

    EAN nr. for offentlige institutioner og skoler

    Kontaktperson og e-mailadresse på fakturamodtager

    Betaling sker i forbindelse med tilmelding, og din tilmelding er bindende. For virksomheder og institutioner tillægges beløbet på 3195 kr. moms.

    Du er altid velkommen til at henvende dig med spørgsmål via Facebook siden, på tlf 28 97 25 35 til Serpil Pedersen, eller på e-mail info@mandalayoga.dk. Vi besvarer din henvendelse samme dag.

  • Underviser

    Serpil Pedersen

    Serpil Pedersen er 500 timers certificeret yogalærer og børneyogalærer.

    Børneyoga har en særlig plads i Serpils hjerte. “At lave yoga med børn er en kæmpe gave. Det er så berigende og så udviklende på én og samme tid. Børns umiddelbarhed og nysgerrighed matcher yoga-ånden så fint. Børneyoga er en fantastisk platform for at børnene lærer at udtrykke sig kropsligt og sjæleligt samtidig med, at de lærer noget nyt og udvikler sig.”

    Serpil har gennem flere år kørt børneyoga-forløb i institutioner og i skoler, samt i sit eget studie i Nordsjælland. 

    I oktober 2018 udgav Serpil sin første bog om børneyoga. Du kan købe den her: Børneyogaguiden - en praktisk guide til at lave yoga med 3-7 årige børn